Chokoladekage uden sukker

   DSC_0406 DSC_0407 DSC_0409

Så blev det tid til anden omgang kagebagning. Vi havde inviteret vores forældre til pålægskagemand, kaffe og kage i dag i anledningen af vores fødselsdage. Min far og hans samleverske har begge sukkersyge og skal derfor holde igen med de søde sager. Dette vil jeg, som vidt det nu er muligt, altid prøve at imødekomme.

Inspireret af en veninde, der lever en hverdag med PCO, søgte jeg rundt lidt på nettet og faldt over denne opskrift, der er lige til at gå til. En vigtig ting for mig, når jeg skal afprøve en ny opskrift er, at den indeholder ingredienser, jeg allerede har i mit køkken. Det må siges, at denne lever op til.

* 3 store revne æbler

* 3 store æg

* 3/4 dl olie

* 1,5 dl kakaopulver

* Korn fra 1 vanillestang

* 1,5 dl rugmel

* 3 tsk bagepulver

Det hele blandes sammen og hældes i en form. Kagen bages i 40 minutter ved 200 grader.

Man skal selvfølgelig være klar over, at når man sætter tænderne i denne sunde sag, er det ikke den velkendte søde kagesmag, der kommer. Kakaoen og rugmelen er meget dominerende. Næste gange vil jeg nok skære en anelse ned for kakaoen, da den kan gøre kagen meget bitter. Der er selvfølgelig heller ikke noget i vejen for at tilsætte sødemiddel, Stevia el.

Tagged

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *