I stedet for at troppe op med den traditionelle brunsviger eller kanelsnegle, blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville forkæle mine skønne kollegaer ekstra meget i går med denne lækre kage fra The Hummingbird Bakery – og jeg tror, den faldt i god jord :).
Til trods for at kagen består af tre dele, er den utrolig nem at lave og kan stort set ikke slå fejl, så kan kun anbefale, at man afprøver opskriften, næste gang man har anledning til det.
Brownie
200 g mørk chokolade
200 g smør
250 g flormelis
3 æg
100 g hvedemel
Cheesecake fyldet
400 g flødeost
150 g flormelis
½ tsk vaniljeekstrakt
2 æg
Hindbærfyld
3 dl piskefløde
100 g flormelis
150 g hindbær
Fremgangsmåde brownie:
1. Forvarm ovnen på 170 grader
2. Smelt chokoladen over et vandbad
3. Pisk flormelis og smør sammen til det er blandet godt sammen og luftigt
4. Tilsæt æggene et af gangen.
5. Hæld melen i lidt af gangen. Når al melen er i piskes massen grundigt sammen til den er helt glat
6. Langsomt hældes den smeltede chokolade
7. Dejen hældes i en form og fordeles jævnt
Fremgangsmåde cheesecake:
1. Rør smørreost, flormelis og vanilleekstrakt sammen indtil det er glat.
2. Tilsæt et æg af gangen
3. Pisk hele massen godt igennem, så den bliver let (men vær forsigtig; osten kan skille, hvis der piskes for meget)
4. Glat massen ovenpå brownien
5. Bages i i 30-40 minutter eller indtil cheesecaken har fået en let brunlig kant
6. Lad kagen køle helt af (lad den meget gerne stå natten over, så den rigtig kan sætte sig)
Fremgangsmåde hindbærfyld:
1. Fløde, flormelis og hindbær piske godt sammen (Jeg bruger hindbær fra fryseren, der er kogt dagen i forvejen og køles ned)
2. Smør hindbærfyldet ovenpå kagen og pynt med hindbær
Opskriften er fundet her
Hvor længe skal den bage og sådan? Synes der mangler en opskrift….
Det har du fuldstændig ret i.
Fremgangsmåden er nu skrevet ind
Vh. Ida
[…] forkæle kollegerne med i år, da jeg rundede de 30 år. Sidste år stod den på en super lækker brownie-cheesecake med hindbærskum og skulle gerne finde noget i samme dur til i […]