Fornyet mormormøbel med Anni Sloan

Er der noget jeg synes, der er charmerende, så er det gamle møbler med historie. Så da min mor nævnte, at nu var det tid til at sende mormors gamle kommode på genbrug, var jeg ikke mange sekunder om at opponere – det skulle da helt klart hjem til mig og stå. Som det var, passede det ikke ind i vores stil, så jeg fik en oplagt mulighed for at afprøve den velkendte Anni Sloan kalkmaling, som jeg har læst en del om og set ufattelig mange how-to på youtube.

Anni Sloan maling er meget populært blandt personer, der sværger til den franske landstil, da der er mulighed for at få det mørke slidte look frem ved hjælp af en sort voks. Jeg var dog solgt, da jeg læste, at der ikke var noget forberedende arbejde. Malingen kan males på alle overflader (behandlet, ikke-behandlet, metal osv.) og bliver efterfølgende forseglet med en voks.

Læs mere på www.annisloan.com.

IMG_20140203_160403

Anni Sloan har maling i alle mulige lækre farver og det var et svært valg at skulle træffe. Aller helst havde jeg lyst til at vælge grøn, blå, rosa eller noget helt fjerde – noget, der ville sætte farve på stuen, men når jeg kigger i vores stue, kan den bare ikke bære en pangfarve – i hvert fald ikke så længe vores stue er møbleret meget simpelt med møbler, der skal være børnevenlige. Det lette valg ville være sort eller hvid, men bestilte en Paris Grey. Så selvfølgelig den lyse og sorte voks.

IMG_20140206_184031

Jeg valgte at tage toppen af kommoden.

IMG_20140209_191809

Eftter jeg har prøvet Anni Sloans maling, må jeg sige, at jeg er solgt. Bare det at slippe for at skulle slibe kommoden ned først, men bare kunne gå i gang – det passer altså lige til mit temperament :).

På siden af kommoden afprøvede jeg den sorte voks, men i min stuen vil det bare ikke passe ind, så jeg malte det over og nøjes med den grå kalkmaling med lys voks.

DSC_0542

DSC_0545

Som prikken over i´et skulle der selvfølgelig nogle nye greb til skufferne. Hold op jeg har brugt mange timer på nettet for at finde de helt rigtige. Hele tiden vendte jeg tilbage til Anne Black greb. De er bare så finde, men koster også 75 kr. stk. Så blev jeg altså lidt nærig. Fandt dog en god substitut med nogenlunde samme mønster – disse lækre porcelænsgreb fra Bloomingville til kun 29 kr. stk. ved www.silleogsylvester.dk

Planen har hele tiden været, at kommoden skulle indeholde materialer til alle mine kreative sysler og en vigtig ting er mine strikke- og sybøger. Mange vil nok gemme sådanne bøger væk, men jeg synes, de er rigtig flotte i alle deres forskellige farver og de skal da helt klart stå fremme og minde mig om alle de nye projekter, jeg kan gå i gang med.

Derfor har jeg længe ledt efter en tallerkenranke, som kunne hænge over kommoden. Håbet havde været at få en med små skuffer i, men det har ikke været muligt at opstøve og til sidst blev jeg utålmodig, og endte derfor med STENSTORP tallerkenhylde fra IKEA til  349 kr.

stenstorp-tallerkenhylde__0137983_PE296876_S4

Hylden er selvfølgelig blevet malet med Paris Grey og efterfølgende vokset.

Synes slutresultatet er blevet så godt og nu har mormors gymnastikpige også endelig fundet sin rette plads i huset på Stationsvej.

DSC_0541

DSC_0547

Tagged , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *