Monthly Archives: november 2014

Adventsgaverne 2014

Vi har ikke haft en tradition for, hvad vi præcis gør til jul med adventspakker og julekalender herhjemme. Det har været sådan lidt, hvad vi har kunne overskue det enkelte år. I år bliver det til, at børnene får hver deres sok, hvor de til hverdag kan finde et stykke chokolade, rosiner, clementiner, tørret frugt eller andet hyggespiseligt. På adventdagene vil der ligge billeder af et sted i huset, hvor de vil kunne finde deres adventspakke.

Adventspakkerne er endelig klar. De skal blot pakkes ind. Jeg har virkelig lagt nogle tanker i dem i år. Det skal både være noget sjovt og noget lærerigt. Noget jeg med sikkerhed ved, de vil sætte pris på og vil bruge mange gange.

Den 1. søndag i advent får de hver deres brætspil. Lekmer havde i september 20% på alle deres brætspil og jeg faldt over disse to. Børnealfabet er til Silas. Lige nu læser Silas Sigurds ABC eller Halfdans ABC som godnatlæsning hver aften. Vi læser ikke selve teksten. Det er han ikke interesseret i. Han vil blot trænes i bogstaverne og deres lyde – og det støtter vi forældre jo selvfølgelig op i :). Til Thea har vi købt Little Observation, der handler om farvelære.

IMG_20141112_211216

 

Den 2. søndag i advent får de begge et penalhus fyldt med deres egne skriveredskaber. Vi har en kasse med alle tegneting i og de skændes konstant om den. Så tager den ene den andens farver, så står kassen for tæt på den ene frem for den anden osv osv. Nogle trælse konflikter, vi nu forhåbentlig vil komme til livs ved, at de har deres egne tegneredskaber. I begges penalhuse er der nogle lækre skruefarver. Thea får derudover en malebog, hvor Silas får lineal, viskelæder, blyanter ect. med Ninja Turtles.

IMG_20141112_211138

 

Den 3. søndag i advent får de dvder. Silas mangler nogle episoder i Ninjago, som han flittigt ser i bilen, når vi er på længere køreture. Dem får han og Thea får tre film med hendes elskende Timmy.

IMG_20141112_211037

Den 4. søndag i advent får Thea et kaffestel med Minnie Mouse. Hun elsker at “lave kaffe” i hendes køkken og da jeg faldt over dette sæt, hvor der bl.a. er thebreve, en sød thekade osv. med, vidste jeg, at det vi bringe mange timer glæde hos hende. Silas får et 3D puslespil. Han er jo en haj til puslespil og jeg håber, at dette kan give ham nogle udfordringer, at det er i 3D. Og så har han længe ønsket sig et skumsværd, så da jeg fandt dette Jake og Piraterne sværd i Fakta til 30 kr. – ja, så skulle det altså med :).

IMG_20141112_211256

Jeg glæder mig til at se lyset i mine børns øjne, når deres sok kommer op og hænge på deres dør og de dagligt skal kigge i den. Jeg glæder mig til, at nissen kommer og laver løjer og så glæder jeg mig til at se deres ansigter, når de åbner disse pakker.

Glædelig kommende jul

 

 

Tagged , ,

Mål: -10 kg inden jeg runder 30

DSC_0220 DSC_0219 DSC_0218 DSC_0217

Jeg ved godt, at motion og velovervejet kost er vejen frem til et succesfuldt vægttab. For at se hurtige resultater begyndte jeg på 5:2 kuren i slutningen af vinteren/starten af foråret i år. Det virkede og jeg kunne se resultater på vægten med det samme. Men efter sommerferien og opstarten på nyt arbejde, har det bare ikke været muligt for mig, at holde ved denne kur. Jeg kan ikke overskue fastedagene, når jeg skal fungerer så mange timer på arbejdet. Jeg har derfor droppet denne og brugt den sidste måned på at se, hvad der så var af muligheder.

Jeg har længe fulgt madbanditten.dk. Af den simple grund, at hun har nogle rigtige gode opskrifter liggende. Tænkte, at når jeg nu i forvejen kendte en smule til hendes opskrifter, kunne LCHF måske være en mulighed for mig. Efter at have læst Janes hjemmeside tynd er jeg i hvert fald klar på at give det et forsøg.

Men som ved mange andre ting, har jeg behov for et boost, hvor jeg virkelig kan se forandringer. Jeg starter derfor ud med en to ugers kostplan udarbejdet af en dygtig kvinde, der har brugt mine personlige oplysninger som vægt, højde etc. og derudfra lavet et kostprogram med: morgenmad, frokost, eftermiddagsmad, aftensmad og sen snack, der er fuldstændig tilpasset mit daglige behov indenfor kcal. proteiner etc.  Jeg har stort set brugt min søndag på at sætte mig ind i den første uge. Fået handlet ind, bagt og kokkereret. Der har været rigtig meget forberedelse, men synes tiden har været givet godt ud og ser virkelig frem til at komme i gang. Og så er jeg selvfølgelig spændt på, om jeg kan se resultater på vægten  :)

Målet er at tabe 10 kg inden min 30 års fødselsdag. Tør ikke stile højere her før jul.

DSC_0221

Laksetærte med spinat

DSC_0223

Grønsagsfladbrød

DSC_0224

 

Grønsagsboller (mine første boller nogensinde uden nogen form for mel –> jeg er ret spændt på at smage dem)

Tagged ,