Monthly Archives: december 2015

Frozen sweater

Det står meget stille herinde for tiden.  Jeg er virkelig presset på alle fronter og får derfor heller ikke gjort ret mange strikkeprojekter færdige. Mine aftener ender for det meste med, at jeg falder hen på sofaen, før jeg overhovedet får kigget ned i strikkekurven. Men Frozen sweateren var lige til at gå til – altså starten. Da jeg nåede til mønsteret, undrede jeg mig atter engang over, hvorfor jeg bevæger mig ud i så komplicerede projekter. Mønsterstrik er meget kompliceret for mig og jeg har meget svært ved at styre mere end blot en tråd.  Men med tungen lige i munden, med lidt skønhedsfejl, lykkedes det mig at få mit første strikkeprojekt med flere farver færdig. Og jeg er meget tilfreds med resultatet.

(Desværre er Thea ikke helt så entusiatisk omkring trøjen, og jeg endte med at “købe” hende med en slikkepind, for at kunne få taget følgende billeder :/ )

IMG_20151124_193515

Opskrift og garn er købt ved Garnhimlen. Trøjen er strikket med Cream Mælkegarn fra Viking. Bundfarven er hvid nr. 100 og mønsterfarven er abrikos nr. 152.

IMG_20151130_204956 IMG_20151206_122230

Ærmer – den mest kedelige del at strikke på en trøje. Det skal helst gå hurtigt, så man kan komme videre. Og jeg ender næsten altid med at have to ærmer, der ikke er helt ens. Derfor afprøvede jeg magic loop metoden, hvor man strikker to ærmer på én gang.

Konklusion: Hvorfor har jeg dog ikke gjort det noget før? Det er nemt og jeg har for første gang strikket to helt identiske ærmer.

IMG_20151209_071124

Til flerfarvestrik har jeg anskaffet mig denne lille plasticdims. Den har kostet mig 5 kr. i Netto engang for lang tid siden og den er super smart. På den måde får jeg ikke filtret garnet sammen og har hele tiden styr på, hvor den enkelte farve er. Er overbevidst om, at den er skyld i, jeg fik trøjen færdig. Ellers havde jeg nok givet op.

20151219_131414 20151219_131428 20151219_131440 20151219_130914 20151219_130956 20151219_130931

Tagged , , ,