Sommertopp fra Paelas

DSC_0443

Så kom det æblegrønne satinbånd endelig med posten og sommertoppen fra Paelas kunne blive færdig. Påtænker allerede at strikke den i en anden farve også, da den passer perfekt til Thea.

Det evige problem om sommeren for hende (eller måske nærmere moderen) er, at Thea stort set kun går i t-shirts eller kjoler med forholdsvis høj hals. Aldrig toppe da de bliver for “nedringet” og hendes ar derfor bliver blottet. Og nogle gange er det altså så varmt (selv i DK) at en t-shirt kan blive for meget.

Sommertoppen har en perfekt form. Ingen ærmer, nedringet i siderne, men dækker stadig brystet helt op til halsen – altså intet blottet ar. Og så passer den helt perfekt til de flotte blondeshorts købt i H&M.

DSC_0441 DSC_0442

Toppen er strikket i Drops baby merino i en flot lilla farve og satinbåndet er købt ved Stofkiosken. Jeg har fulgt opskriften til en størrelse 3-4 år og har brugt pind 4. Så kan hun vokse lidt i den hen over sommeren.

Tagged , ,

Marys royale babysvøb

Marysvøbet / Det royale svøb / Det hele kongerige – dette babytæppe har mange navne og jeg har længe haft kig på det. Synes det er så smukt, men har bevidst ladet projektet vente, til jeg følte mig garvet nok i denne fantastiske strikkeverden, jeg er ved at opbygge alle mine ledige aftener på.

Hvad der blot skulle være en hold-mig-vågen-aktivitet om aftenen for lidt over et år siden, er blevet til mit afstressnings moment, som er uhyre vigtigt for mig. Strik er det eneste tidspunkt, hvor min hjerne kobler helt fra.

Projektet var ikke påtænkt en bestemt modtager og jeg gik blot i gang med det, fordi jeg havde lyst.

Fem uger og syv nøgler lys gul Drops baby merino efter er svøbet nu færdigt og jeg er rigtig glad for resultatet. Jeg har fulgt opskriften med kun én ændring. Da jeg strikker meget løst, har jeg brugt strikkepind nr. 3 i stedet for 4. Drops baby merino giver sig nemlig en del i vask, så hvis jeg have brugt en pind 4, var tæppet blevet alt for stort og løst. Med en pind 3 og efter vask måler tæppet 120 x 120 cm, hvilket i mine øjne er en perfekt størrelse til et babytæppe.

20150527_203409 20150527_203643

Her efter tæppet er færdig har jeg fundet frem til, hvem modtageren skal være. Dette vil jeg dog ikke afsløre her, men håber på snart at kunne poste nogle skønne billeder med tæppet i brug :)

DSC_0434

DSC_0432

DSC_0431

DSC_0426

Tagged , , , ,

Fødselsdagskage

Sidste år lavede jeg den lækre påskekage min min veninde Trines 30 års fødselsdag og i april var det så tid til Marias 30 års fødselsdagskage.

Opskriften er fra Kagesmeden og kan findes her.

Jeg valgte at pynte den med flødeskum rørt med sukker og kakao, friske jordbær, hvid chokolade og guldstøv.

Super lækker, kæmpe stor kage, der smagte rigtig godt.

DSC_0416 DSC_0417 DSC_0419 IMG_20150411_153854

Tagged ,