Tag Archives: banankage

Svampede bananmuffins

foto

Så blev det til fjerde og sidste kage for nu på halvanden uge. I anledningen af min egen og min kollegas fødselsdag blev vi enige om at forkæle vores sjette klasse med kage og høvdingeboldturnering. Jeg er før troppet op med chokolademuffins og kanelkagemuffins så ønsket denne gang var: “En banankage med store stykker chokolade og så det der chokolademousse-agtige noget på toppen.” Og det fik de :).

Jeg fandt denne opskrift på nettet og den går under “Bananmuffins, der ikke kan slå fejl”. Og nej… det kan de ikke. Ikke at bananmuffins normalt er svære at lave, men opskriften er simpel og resultatet fantastisk. Og hvis de får lov til at stå natten over bliver de ekstra svampede.

Der findes mange forskellige slags frosting og de mest brugte er med smør eller creme cheese. Normaltvis ville jeg også lave en rigtig frosting og pynte med, men nu ved jeg, at mine elever elsker almindelig chokolademousse, så jeg har bare lavet en simpel version bestående af smeltet mørk chokolade pisket sammen med fløde.

Til 12 muffins

* 250 g mel

* 1 spsk bagepulver

* 1/2 tsk salt

* 120 g blødt smør

* 200 g brun farin

* 2 æg

* 1,5 tsk vanille

* 3 eller 4 modne bananer

* Evt. 200 g grofthakket chokolade eller ristede grodthakket valnødder (jeg brugte 300 g mørk chokolade)

Forvarm ovnen på 190 grader.

Pisk smør, sukker og vanille sammen i en skål til blandingen er jævn og cremet. Rør ét æg i blandingen af gangen og tilføj derefter de mosede bananer.

Bland mel, bagepulver og salt i en skål og hæld det i bananblandingen. Rør det sammen til melet er forsvundet. Bland til sidste chokolade og/eller nødderne i og hæld dejen i muffinsformene.

Bages i 20-25 minutter

______ 0_______

Det er selvfølgelig ikke kun mine elever, der skal nyde godt af mit kagebageri. Bananmuffins er også et hit hos børnene. :)

DSC_0417 DSC_0419

Tagged ,