Tag Archives: forsåning

Et indlæg fra en onsdag morgen

IMG_20140305_071829 IMG_20140305_071847 IMG_20140305_071911

Her roder og trænger virkelig til at blive støvsuget. Huset bæger præ af, at her har hersket sygdom siden natten til søndag. Jeg er ikke ret god til at finde ro, når her ser sådan ud, men har alligevel sat mig i sofaen med en kop dejlig varm morgenkaffe og strikketøjet ved min side. Hvis jeg bevæger mit blik væk fra gulvet og dermed alt rodet, nyder jeg at se, at foråret for alvor er flyttet ind os os. Stedmoren har fast plads ude under blommetræet fra foråret og frem til efteråret (hvor den så bliver byttet ud med lyng). I år har den fået lov til at komme med ind i huset og der er nu noget fascinerende over dens udseende. Hyacinterne har været her siden december og i alverdens farve. De er billige, pynter og dufter fantastiske – og så bliver løgene jo bare plantet ud efter afblomstring og så har jeg fornøjelse af dem igen til næste år. I år har jeg valgt at forså Fresier og Iris inden for, i håb om at de vil vokse sig store og flotte og vil kunne pryde min terrasse det meste af sommeren. Det tyder i hvert fald godt, for de spirer på livet løs lige nu og skal nok snart plantes om.

Alt i alt er det en stille og rolig morgen, som jeg har, fordi jeg har en patient hjemme. Begge børn er og har været ramt af sygdom. Thea har haft maveproblemer siden søndag, hvilket vi tror har været en reaktion på 15 måneders vaccinen. Hun er helt på toppen nu og er sendt i dagpleje som den sødeste lille fe. Silas har siden mandag ligget med en omgang influenza. Håber snart, han også kan komme i bedring.

0140305_070354

Så nu vil jeg læne mig tilbage med mit strikketøj og så se, om patienten snart vågner. Måske jeg bør overveje at få gjort lidt rent. Den tænker jeg lige over :)

God onsdag derude.

Tagged , , , ,