Tag Archives: jul2014

Adventsgaverne 2014

Vi har ikke haft en tradition for, hvad vi præcis gør til jul med adventspakker og julekalender herhjemme. Det har været sådan lidt, hvad vi har kunne overskue det enkelte år. I år bliver det til, at børnene får hver deres sok, hvor de til hverdag kan finde et stykke chokolade, rosiner, clementiner, tørret frugt eller andet hyggespiseligt. På adventdagene vil der ligge billeder af et sted i huset, hvor de vil kunne finde deres adventspakke.

Adventspakkerne er endelig klar. De skal blot pakkes ind. Jeg har virkelig lagt nogle tanker i dem i år. Det skal både være noget sjovt og noget lærerigt. Noget jeg med sikkerhed ved, de vil sætte pris på og vil bruge mange gange.

Den 1. søndag i advent får de hver deres brætspil. Lekmer havde i september 20% på alle deres brætspil og jeg faldt over disse to. Børnealfabet er til Silas. Lige nu læser Silas Sigurds ABC eller Halfdans ABC som godnatlæsning hver aften. Vi læser ikke selve teksten. Det er han ikke interesseret i. Han vil blot trænes i bogstaverne og deres lyde – og det støtter vi forældre jo selvfølgelig op i :). Til Thea har vi købt Little Observation, der handler om farvelære.

IMG_20141112_211216

 

Den 2. søndag i advent får de begge et penalhus fyldt med deres egne skriveredskaber. Vi har en kasse med alle tegneting i og de skændes konstant om den. Så tager den ene den andens farver, så står kassen for tæt på den ene frem for den anden osv osv. Nogle trælse konflikter, vi nu forhåbentlig vil komme til livs ved, at de har deres egne tegneredskaber. I begges penalhuse er der nogle lækre skruefarver. Thea får derudover en malebog, hvor Silas får lineal, viskelæder, blyanter ect. med Ninja Turtles.

IMG_20141112_211138

 

Den 3. søndag i advent får de dvder. Silas mangler nogle episoder i Ninjago, som han flittigt ser i bilen, når vi er på længere køreture. Dem får han og Thea får tre film med hendes elskende Timmy.

IMG_20141112_211037

Den 4. søndag i advent får Thea et kaffestel med Minnie Mouse. Hun elsker at “lave kaffe” i hendes køkken og da jeg faldt over dette sæt, hvor der bl.a. er thebreve, en sød thekade osv. med, vidste jeg, at det vi bringe mange timer glæde hos hende. Silas får et 3D puslespil. Han er jo en haj til puslespil og jeg håber, at dette kan give ham nogle udfordringer, at det er i 3D. Og så har han længe ønsket sig et skumsværd, så da jeg fandt dette Jake og Piraterne sværd i Fakta til 30 kr. – ja, så skulle det altså med :).

IMG_20141112_211256

Jeg glæder mig til at se lyset i mine børns øjne, når deres sok kommer op og hænge på deres dør og de dagligt skal kigge i den. Jeg glæder mig til, at nissen kommer og laver løjer og så glæder jeg mig til at se deres ansigter, når de åbner disse pakker.

Glædelig kommende jul

 

 

Tagged , ,