Tag Archives: tærte

Super nem brombærtærte

IMG_20140822_200654 IMG_20140825_193916

Nogle gange skal det bare være nemt, men stadig lækkert at sætte tænderne i. Denne brombærtærte kan varmt anbefales. Enten bag de på selve dagen, så den er lækker sprød eller bag den en dag før, og sæt den i en lufttæt beholder på køl. Så blive den lækker svampet.

Ingredienser:

* 200 g brombær (jeg brugte 300 g)

* 2 dl hvedemel

* 2 dl sukker

* 100 g smør

* 1 tsk bagepulver

* 1 tsk vanillesukker

* 2 æg

Smørret blødgøres. De tørre ting blandes og smørret røres i. Æggene røres i en ad gangen. Jeg bagte den i min springform med bagepapir, men den kan sagtens bages i en alm. tærteform. Dejen fordeles i formen, og bærrene trykkes lidt ned i den. Sættes ind i ovnen ved 175 c i 30.

Den originale opskrift er fundet her.

Så i morgen, hvor arbejdsdagen hedder 7.30-19 vil jeg forkøle mit  team med denne tærte (brombær fra egen have selvfølgelig :)) og vindruer fra drivhuset

Tagged , ,

Citron/marengstærte

Vi har inviteret børnenes farmor og farfar til kaffe og aftenmad i dag. Det er ikke så tit, det sker, så derfor skal menuen selvfølgelig være lækker og noget, man kan huske tilbage på med et smil på læben.

I sidste uge faldte jeg over denne lækkerhed i Super Best: Lemon Curd

IMG_20140529_104035

 

Den og så tanken om den fantastiske lækre lemontærte, jeg nød på Abbey Road Café i Aalborg for nogle måneder siden…

IMG_20140310_115611

 

… tænkte jeg, at den vil jeg da prøve at lave til kaffen.

 

Tærtebund:

* 250 g mel

* 150 g smør i små tern

* 125 g sukker

* 1 æg

Ingredienserne æltes sammen og dejen lægges på køl i en time.

Rul dejen ud til den er omkring 0,5 cm tyk og løft den op i et smurt tærtefad. For at være sikker på, at tærten slipper fadet, når den skal serveres, smører jeg formen med rigeligt smør og drysser mel over.

Bag tærtebunden i 10 minutter ved 185 grader.

IMG_20140529_085744 IMG_20140529_103317

Marengs:

* 3 æggehvider

* 120 g sukker

Pisk æggehvider og halvdelen af sukkeret til det er næsten stift. Tilsæt resten af sukkeret og pisk marengsen stiv.

Når bunden har bagt i 10 minutter lægges fyldet i (jeg brugte som sagt et glas Lemon Curd, men 200 g frugt er også en mulighed).  Til sidst smørres marengsen på og tærten bages videre i 15 minutter ved 185 grader.

IMG_20140529_113337

 

IMG_20140529_113535

IMG_20140529_113752

 

IMG_20140529_141023

IMG_20140529_153040

 

 

 

 

 

Tagged , , , ,

Chokolade-karamel-salttærte

Fredag den 28/3 havde jeg inviteret venner, familie og kolleger til fødselsdagshygge. Tager sådan et arrangement meget seriøst og der er styr på det lige fra borddækning til maden.

Menuen bestod af; ovnbagte tomater, bulgur/spinatbladesalat m. kikærter og andet grønt, kyllingfilet fyldt med krydderost og pakket ind i serranoskinke og en plane risotte med masser af parmesan.

Desserten, som er det, jeg går meget op i, var en chokolade-karamel-salttærte. En opskrift, der var poppet op på min facebookprofil og den måtte altså bare prøves. Da jeg så stod med alle ingredienserne og kom til at tænke på, at jeg aldrig har lavet en “rigtig” tærtedej før og at jeg aldrig har prøvet at lave karamel fra bunden – lige dér fik jeg kolde fødder og irriterede mig over, at jeg nok atter engang havde taget munden for fuld. Men ingredienserne var købt og det måtte bære eller briste.

Her efter processen kan jeg kun sige – spring ud i det. Tærtedejen kunne godt have været mere glat i konsistensen, men karamellen blev helt perfekt (min mands grilltermometer var uundværlig i denne proces).

Tærten smagte fantastisk, men man skal kun servere et lille stykke. Den falder meget tungt. Jeg serverede med en kugle is og lidt blåbær ved siden af.

DSC_0507

Brug altid termometer, når du laver karamel, så du præcis ved, hvornår sukkeret har den korrekte temperatur.

DSC_0508

Den færdigrørte karamel

DSC_0509

Karamellen hældes i tærterne

DSC_0510

Det færdige resultat.

DSC_0512

6 personer

Tærtebund:

* 150 g hvedemel

* 50 g rugmel

* 50 g kakao

* 50 g flormelis

* 150 g smør

* 2 æggeblommer

Karamel:

* 325 g sukker

* 3 spsk lys sirup

* 1/4 tsk Læsø sydeslat

* 100 g smør

* 1 dl piskefløde

* 1 spsk creme fraiche 18%

Ganache:

* 175 g mørk chokolade, 62-65 %

* 2 dl piskefløde

* 1/2-1 spsk LÆsø sydesalt eller flagesalt til at drysse med

Tærtebund: Bland hvedemel, rugmel, kakao og flormelis. Smuldr smørret i indtil blandingen ligner savsmuld. Saml dejen med æggeblommerne. Pres tærtedejen ud i en smurt tærteform, 26 cm i diameter, og stil den tildækket i køleskabet i mindst i 1 time. Tag den ud, læg et stykke bagepapir hen over tærtedejen, og fyld den med enten tørrede bønner eller kikærter, sådan at papiret bliver holdt på plads. Bag tærten ved 175 grader i 15 minutter. Fjern bønner og papir og bag bunden i yderligere 5 minutter. Køl den ned i tærteformen på en rist.

Karamel: Hæld sukker, salt og 6 spsk vand i en tykbundet gryde og kog det op. Lad det simre uden at røre til termometeret viser 170 grader. Tag gryden fra varmen og rør smør, piskefløde og creme fraiche i, indtil karamellen er ensartet og glat. Hæld den i den afkølede tærte og stil den på køl i ca. 3 timer, til den har sat sig.

Ganache: Hak chokoladen fint. Kog fløden op og hæld den over chokoladen imens du rører med en dejskraber indtil al chokoladen er smeltet. Hæld ganachen over karamellen og drys med salt. Stil tærten i køleskabet i 3 timer eller natten over.

 

Tagged , ,